Tæt på hver tiende pædagogiske assistent går ledig: Manglende viden og økonomi er årsagen

Rasmus Emdals selvlærte nature-science-eksperimenter er et hit hos børnene og var blandt andet det, der sikrede ham et fast arbejde i institutionen.

Næsten ti procent af de pædagogiske assistenter er arbejdsløse. Fagfolk peger på, at der ikke er tilstrækkelig viden om, hvad assistenterne kan tilføre daginstitutionerne. Initiativer med fokus på bedre information kan være med til at afhjælpe ledigheden.

Af Jakob Becker Buhl og Sebastian Birch Trosborg 

For enden af bordpladen står en sølvgrå plastikkasse med forskellige beholdere, glasflasker, sugerør og andre remedier. Rundt om det slidte borde-bænke-sæt sidder syv spændte og nysgerrige sæt øjne. Deres blikke er fastlåste på objektet midt på bordet. I forårssolen troner Rasmus Emdal op over den lavstammede forsamling. Han står i spidsen for det eksperiment, alles opmærksomhed er rettet mod. En plastikflaske med varmt vand, gær og sukker, hvor en gul ballon har erstattet låget. De syv børnehavebørn fra Børnehuset Birkehuset i Ry ser forbavsede med, imens flaskens indhold langsomt puster ballonen op. Rasmus Emdal er spejderleder og stor nature-science-entusiast. Og så er han uddannet pædagogisk assistent. I kraft af hans profil og kvalifikationer er han den første pædagogiske assistent, der er blevet fastansat i hans dagtilbud. Men ikke alle, der dimitterer fra uddannelsen som pædagogisk assistent, står i samme situation som Rasmus, når det kommer til at finde fast arbejde.

Ifølge de seneste tal fra FOA er ledigheden for pædagogiske assistenter på 9,1 procent, hvilket svarer til over 700 ledige. Til sammenligning har pædagogerne en ledighedsprocent på 3,3 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Ledigheden blandt de pædagogiske assistenter er høj, selvom de danske institutioner har et stigende behov for pædagogisk personale for at kunne imødekomme de kommende minimumsnormeringer. Uddannelsen har siden oprettelsen i 1996 kæmpet med høje ledighedstal, der har resulteret i kvoter for antallet af optagne på uddannelsen. I 2016 var der omkring 3000 elever, og i 2018 var tallet på 1000. Eksperter, ledere og assistenter peger på, at økonomi og manglende viden om uddannelsen er hovedårsagerne til den fortsatte ledighed. 

Uddannelsen til pædagogisk assistent er en erhvervsuddannelse, hvilket betyder, at man kan starte efter grundskolen i modsætning til pædagoguddannelsen, der er en professionsbachelor. Alligevel løser pædagoger, assistenter og ufaglærte medhjælpere mange af de samme opgaver i dagligdagen. Pædagoger har dog mere ansvar, da de som regel står for blandt andet at lave handlingsplaner og vurderingssamtaler. 

Pædagogiske assistenter er dyrere end medhjælpere

En af de centrale grunde til de pædagogiske assistenters ledighedstal er økonomi. En ufaglært pædagogmedhjælper står ifølge tal fra Danmarks Statistik til en gennemsnitlig månedsløn på 23.353 kr., og en nyuddannet pædagogisk assistent aflønnes 26.255 kr. om måneden. En uddannet pædagog får en grundløn på 30.547 kr. 

Lektor og ph.d. i erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole Jan Bisgaard peger på, at en tendens i konkurrence bidrager til ledigheden hos de pædagogiske assistenter:

“Nogle af de kortere erhvervsuddannelser står i konkurrence med ufaglært arbejdskraft”

Direktør for SOSU Østjylland, der blandt andet uddanner pædagogiske assistenter, Anette Schmidt Laursen ser også lønforskellen som en udfordring. Hun synes, det er ærgerligt, at man ved den seneste overenskomst valgte at øge assistenternes løn:

“Mange arbejdsgivere vil tænke, at hvis jeg bare betaler lidt mere, så får jeg en pædagog, der har en højere uddannelse, og derfor ved lidt mere og kan mere.” 

Den problematik genkender Christina Jacobsen, der er uddannet pædagogisk assistent og i gang med professionsbacheloren til pædagog:

“Jeg har før hørt, at det ikke kan betale sig at ansætte pædagogiske assistenter, fordi de snart er lige så dyre som pædagogerne. Her kan man så overveje, om lønforskellen skal være højere for, at institutionerne ser en mening i at ansætte os.”

I Børnehuset Birkehuset i Ry ser pædagogisk assistent Rasmus Emdal et mønster i ansættelsesgrundlaget for pædagogiske assistenter:

“Man vælger dem, hvis deres kvalifikationer og erfaring er til det. Ellers tager man en ung medhjælper, og så lærer man dem op.”

Rasmus Emdal på 24 år er uddannet pædagogisk assistent og arbejder i Børnehuset Birkehuset i Ry. Han er en del af en udflyttergruppe, der på grund af ombygning holder til i den lokale spejderhytte.

“De pædagogiske assistenter er simpelthen så dyre i drift, og vi gør rigtig meget for at oplære vores medhjælpere, så ved vi, hvad de kan, og hvad vi kan forvente,” siger Lone Sloth, der er daginstitutionsleder i børnehaven Bjørnbakhus i Aarhus. Hun har fra uddannelsens start fundet den overflødig og vælger derfor assistenterne fra. 

Formand for Pædagogisk Sektor i FOA Aarhus Jack Hougård Kristensen synes derimod ikke, at de pædagogiske assistenter er for dyre. Han mener, at man vælger at bruge pædagogiske assistenter forkert: 

“Jeg ser nogle steder, at man har de samme forventninger til uddannede pædagogiske assistenter som til ufaglærte pædagogmedhjælpere. Set i det lys kan jeg godt forstå, hvis man synes, at de er dyre.” 

For få forstår uddannelsen

En anden årsag til den høje ledighed er ifølge Jan Bisgaard fra Københavns Professionshøjskole manglende viden om uddannelsen. Han beskriver den pædagogiske branche som traditionsdrevet, og her spiller uddannelsens unge alder en rolle:

“Den pædagogiske assistentuddannelse er en relativt ny uddannelse. Ude på institutionerne har de ikke helt fundet ud af, hvor de skal placere de pædagogiske assistenter i forhold til de uddannede pædagoger og dem, der er ufaglærte pædagogmedhjælpere.”

Efter Christina Jacobsen blev færdiguddannet, har hun oplevet, at institutionerne har været uvidende om hendes uddannelse:

“Du skal forklare folk, hvad en pædagogisk assistent er, før de overhovedet begynder at forstå, at du egentlig har taget en uddannelse og ikke bare kalder dig noget, du ikke er”

Placeringen af pædagogiske assistenter er også et problem Jack Hougård Kristensen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA Aarhus, ser. Han mener, at en arbejdsgiver skal se, at man har tre forskellige arbejdsgrupper. En pædagogisk assistent trækker på en uddannelse med forskelligt faglig teori, hvilket giver dem en større pædagogisk faglighed. Derfor skal man have andre forventninger og krav til dem: 

“Man kan ikke bare tage pædagogisk assistent og sige, du hører enten til pædagogen eller pædagogmedhjælperen. Du er nødt til at have nogle særlige forventninger til dem.”

Det bliver bakket op af Anette Schmidt Laursen fra SOSU Østjylland, der mener, at den manglende viden påvirker muligheden for at få et job: 

“Jeg tror simpelthen ikke, at arbejdsgiverne ved nok om, hvad den pædagogiske assistent egentlig kan. Derfor får de formuleret deres jobopslag, så de ikke henvender sig til dem, der går ledige:” 

Jan Bisgaard ser også, at den manglende viden om uddannelsen kan føre til en svær situation, når det kommer til rekruttering af personale:

“Pædagogiske assistenter er tiltænkt at skulle erstatte medhjælperne ude på institutionerne. Men det kræver, at institutionerne tænker på den måde. Når de opslår en medhjælperstilling, så skulle de i stedet tænke okay, vi skal have opslået en pædagogisk assistent-stilling.”

Information og minimumsnormeringer kan bane vejen

SOSU-skolerne i Midt- og Østjylland er gået sammen med VIA University College om at lave et budskabskatalog. De mener, at arbejdsgiverne er for ringe oplyst, hvilket har betydning for den ledighed, der er hos pædagogiske assistenter: 

“Når arbejdsgivere ikke ved, hvad tilbuddet er, så efterspørger de det ikke. Derfor prøver vi at gøre opmærksom på, hvad pædagogiske assistenter kan tilbyde,” siger Anette Schmidt Laursen fra SOSU Østjylland. 

Det bliver støttet af Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet, der er uddannelsesordfører og formand for Beskæftigelsesudvalget. Han ser en udfordring i, at det er en relativ ny uddannelse. Dette har betydning for den viden, mange kommuner har om pædagogiske assistenter: 

“Det har taget noget tid for kommunerne at få øjnene op for, hvad de pædagogiske assistenter kan bidrage med i daginstitutionerne.” 

Jack Hougård Kristensen, der er formand for Pædagogisk Sektor i FOA Aarhus er i dialog med Aarhus Kommune om at starte et hold, der skal brande uddannelsen hos lokale ledere og gøre opmærksom på, hvad man kan forvente af pædagogiske assistenter, og hvad de kan præstere. Målet er, at man ved hjælp af større viden vil begynde at ansætte flere.

Selvom initiativet til at ansætte flere pædagogiske assistenter primært ligger lokalt hos kommunerne og institutionerne, så kan Christiansborg også have indflydelse på ledighedstallet for de pædagogiske assistenter.

Erhvervsuddannelsesordfører Astrid Carøe fra SF peger på, at de kommende minimumsnormeringer vil resultere i nye jobmuligheder for de pædagogiske assistenter, og at normeringens udformning vil være afgørende:

“Vi har sagt, at en vis procentdel af dem, man ansætter, skal være pædagogisk personale for at anerkende, at man sagtens kan ansætte pædagogiske assistenter, og at de bestemt også kan noget.”

Vigtigheden af de kommende normeringers formulering vækker genklang andre steder på Christiansborg:

“Det er fra politisk side vigtigt, at man tænker ind, hvordan assistenterne passer ind, så de kan få den plads, der er rimelig på baggrund af den uddannelse, de har.”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der er erhvervsuddannelsesordfører for Dansk Folkeparti.

Ledigheden for den pædagogiske assistentuddannelse er nær de ti procent. Økonomi og manglende viden om den unge uddannelse på institutionerne spiller en afgørende rolle for ledighedens størrelse. En større indsats for udbredelse af information om uddannelsen kan give et løft i jobmuligheder. Derudover kan den rette udformning af de kommende minimumsnormeringer betyde, at de ledige pædagogiske assistenter går en lysere fremtid i møde.

Tilbage ved borde-bænke-sættet i Børnehuset Birkehuset er omtrent 20 minutter med forskellige eksperimenter slut. “Så må i gerne gå ud og lege igen” lyder det, og de syv før koncentrerede børn bliver sluppet løs og myldrer ud på skovlegepladsen. 

Legen i de grønne omgivelser har ikke varet mere end et par minutter, før Rasmus hører gråd under trækronerne og rutinemæssigt kommer legen til undsætning: “Jeg må vist lige tage den her.”